Bygningene på tegningen er påført  bokstaver, men feltet som skulle forklare hva slags bygg det var, er dessverre så skadet at det er vanskelig å tyde teksten. Kunstnerens navn er ukjent, og årstallet likedan. Dette verdifulle bildet ble tatt hånd om av Rolf Torgersen, Åmot, like før det endte på Enger fyllplass. Han overlot bildet videre til Blaafargeverket

Tegningen er avfotografert i samråd med Blaafargeverkets ledelse. 

Demningen over Bingselva er bygd tradisjonelt av lafta steinkasser, og på østsida av steinmurer. Det er tre utløp fra dammen: Vestfra -et til saga, så et utløp midt på dammen, der vannet først gikk til et møllebruk og videre i en vannrenne til en større bygning, muligens isenkramfabrikken. Fra østre utløp går vannet ut i et mindre basseng, demt opp med liggende plank. Der har kunstneren - for å illustrere teknikken,  tegnet et frittstående vannhjul som driver en aksling med fire stempler el. hammere. Ut fra dette mindre basseng går vannet videre i en renne ned til den største bygningen. Et annet utløp gir kraft til et vannhjul som driver to belger til en esse. 

SAGA, merket med bokstaven J: Blant de seks bygningene sees et sagbruk, oppgangssag, på Eiker-sida av den øvre fossen. Omkring saga ligger det stabler av plank lagt opp i trekantform, og bunter av sagstokker, noe rotete plassert. På saga sees to mann i arbeid. 

MØLLA, merket med bokstaven H: Utenfor det som trolig er en mølle, står to møllesteiner på hjørnet av huset. Møllebygningen er trolig laftet. Sannsynligvis lå det også et møllebruk under den nedre fossen.
 Bygningen nærmest tegneren er også laftet. Dette huset har to piper. Det er heller vanskelig sett bare utenfra å forstå hva som foregikk på innsida. Men essa på utsida antyder vel at her ble noe smidd eller støpt. Essa lå kanskje inne i huset ?

Midt i bildet ligger en mindre bygning, merket med bokstaven D. Den ene veggen mangler slik at vi  kan se to menn  som sitter og sliper/pusser et eller annet. Kanskje legges her siste finpuss på produktene før de selges. 

Til den største bygningen, merket med bokstaven B, fører to vannrenner. Her ble nok det mest energikrevende arbeidet utført. Renna nærmest elva går ikke direkt på vannhjulet, men fører trolig vannet over i den andrerenna. Det var altså flere muligheter for god utnyttelse av vannet. Denne bygningen er bordkledd. På seks av bygningene er takene tekt med tegelstein.

Lagerbygningen, merket med bokstaven E, nærmest den nedre fossen, har bordkledde vegger og tak.
Forgrunnen i bildet viser grunnriss av flere byggverk. I høyre side av bildet er det tegnet inn en tavle med en beskrivelse av bygningene. Den er dessverre så ødelagt at en med det blotte øyet bare kan lese den øverste del, som begynner omtrent slik: -Rids over Stensrud Gaard og Fabrik..

 I bakgrunnen, mot de noe tynt skogkledde åsene, ligger flere gårdstun og spredte boliger.

Det er ønskelig at en profesjonell historiker kan engasjeres til å lese mer ut av dette bildet.

Det ser ikke ut til at personene på bildet går i arbeidsklær. De bærer fine klær og samtlige har store hatter på hodet. Klesdrakten kan kanskje være med på å tidfeste bildet ?  

Eiker/Modum/Sigdal sorenskriveri - Tingbok III-10
Besiktigelse av Friderichsminde Isenkramfabrik  14/6-1792
(Avskrift ved Gotisk gruppe - 2/6-2007)

Besigtelse paa Fridericsminde.

Aar 1792 den 14de Junji blev en lovlig Besigtelses Forrætning foretaget til Begranskning og Taxation paa Fridericsminde Isen Fabrique  paa Egers Grændser, men dog Modums Sogns grund i Nye Kirke annex beliggende, efter Eieren, herr Frantz Neumans skriftlig Reqvidsition af 10 d. m. i anleedning af en Fabriquens Indrætninger tilførte skade ved BingsElvens u formodentlige og overordentlige oversvømmelse, natten m. den sidst afvigte 8 og 9de d. m. Rætten betenet af Soren skriveren og følgende ved Lensmand Hejn paa Fogdens veijne udnævnte Laug rættesmænd: Knud Lobben, Peder Johnsen Sølii, Peder Harstad, Ole Lobben,Peder Thronsen Søli og Ole Olsen Hvidsteen. Requititionen med den i følge deraf utstædde Berammelse, indtages saalydende:
Man begav sig nu, da Forrætningen var bleven sadt i Fabriquens Vaanings Huus, efter Reqverentens anviisning hen til de beskadigede stæder, hvori følgende blev befundet og foregit – Man befandt at en Dam, som havde været anlagt paa den nordre Siide af Elven og som, efter et foreviist Rids over forrige Steensrud gaard optaget 1787 af Requirenten og hvoraf hand sagde en original Teigning ere af den kongelige Credit Casse Direction overgivet, var Situeret nordvest for de tre G: at denne Dam var ganske borttaget, saa at grunden der
var et heelt Fieldstk. eller stoer Klippe, var blottet. Elven havde her skaaret sig
ind forbi det needen forstaaende huus eller Knib- og Spiger Hammer-Hytte
opført der hvor grund Ridset til samme, med fem smaa, C: er betegnet. Elven
havde hulet sig dybt ind i denne nordre Landbakke og dermed tillige borttaget
Spiger Hammer Hyttens fundamente paa samme Nordre Siide, med vand og
fyldt haften med gruus, beskadiget Bælgerne med Hærdrend, beskadiget bunden af samme Hærder, borttaget for en stoer del, og overalt beskadiget Muurene under Hytten, og gandske bortrevet den nederste Laft Steen, alt paa nordre Siide: Lige under samme Last (overstr.Sten) havde vandet udhulet sig et dyb af over ??½ allen, som nu var fyldt med vand, og udgiort en stoer Dam, opdemmet
med ald den fyld, som af den før beskrevne hulhed i Bakken, ved siden af Hytten
var bortskyllet, og saaleedes var Dammen paa Ridset, F: bleven ruine-
ret, og ved den mængde paa skyldt gruus, paa natten knækket og Dammen
blev opfyldt med forbeskrevne hulds Steen-gruus-. Da her ikk var eet øje-
blik at spilde for at afværge mulige nye vand fald og igien bringe Værket
i Drivt, saa havde Reqvirenten allereede en deel Tømmermænd i Færd med
der at opbygge en ganske nye, høiere og længere Træe Dam, i den bortskyl-
ledes Stæd, og denne Dam at opsette, efter den allereede paabegyndte Plan
mod Raas, Tørv og Steen at fylde, Tømmer at Kiøbe og siden oparbeide, med
Dammens Indklædning, ansatte Laug rættet efter nøieste overslag til 160 rd.
Muur værket omkring Spiger Hammer hytten at Reparere og til del af
nye opsætte tilligemed bunden i Hærden at opsætte blev anslaaet for 25 rd.
Belgerne at reparere for 12 rd. Derimod blev Skaden paa Bakken at oprette,
Dammen nedenfor at ombygge, bortføre gruset, og dermed igien fylde Bakkens
huller ansadt for 300rd. Endskiønt Laugrettet tillige erklærede at de hver
eller hver for sig eller samlede turde for denne Pris paatage sig Arbeidet.
Hvorfra kom man til et huus som Reqvirenten anmeldte at have været
klein smeed Smedien, men som var saa ganske ødelagt, at der er kun Væg-
er og Tag tilbage af Bygningen, ikkun Rudimenter af Fundamentet i arlen,
end denne selv nedstyrtet, Smide stædene hvor Amboltene staaer, bortskyl-
lede Bælgen Brækket tvert over neede imod Piben, og Lædret beskadiget, muu-
rene imellom laft Steenene borte, gulvet i værkstedet ved siden af Smide hytten havde fyldt op, og var for en stoer del bortskyllet. Denne Smidiens i stand settelse blev ansat for 100 rd og Bælgen som nyelig havde kostet 24 rd berg ansadt at ville nu koste 18 rd at i standsætte. Vand Renderne forbi denne Smide havde fandtes 3 saug tømmer stokke, Moerkede med Condistarial Raad Larsens, dog til og von Capplens øxer. Hvorfra gik mand til den nye opførte Slagg
Smelte ovn, hvis anlæg paa Ridset er betegnet med liden a, denne havde
udredet sparet alleene muurværket udvortes var hist og her blev beskadi
get hvisReparation og blev anførdt for 10 rd - Men herfra kom man til
at see den vanhældigste ødelægelse er plate hammer hytten som paa Ridset
merket store B: er betegnet -. den saa kaldte glødeoven for Pladerne var
gandske ødelagt og nedstyrtet bunden i heele hytten oprevet og opfyldt med
gruus fra de oven for liggende maschiners fundamenter og var fyldt lige op
til stang Jerns Hærdens øverst fladers, saa at dennes Fundament end og kand
have faaaet skader som endnu ikke ere synlige - glødeovnen igien at op
føre ved hielp af det i beholdværende af Jern materialier, blev for dens kost
bare indræting ansat for 200 rd da Laugrettet endog vidste at den maae
opsættes af engelske Stene og Coblennsk Leer, hiul stokken, stang Jerns og Pla
de Hærdernes reparationer, bleve andsaadte for 30 rd og murværkets Reparat-
ioner for 10 rd - nu havde Vandet skaaret ud heele bunden oven fra langs-
med og forbi denne Hytte, og var gaaet lige ind paa, og endelig tvert igien-
nem det nederste kuld Huus var bortrevet et ende laft af det øverste kull huuse.
I Kuld huuse fandt man en god beholdning
tilbage, men Inspecturen ved Værket sagde at efter nøieste giøring
Kand der var midstet og bortskyllet imellem 80 a 100 læster efter di der i
samme huus havde været ind taget 148 læster kuld, huusene paa Fundamen
ter og Bindingsværk i væggerne at Reparere blev ansadt allene
for 10 rd men for at bringe og bunden i stand igien lige fra Dammen,
og til kuldhuusene, som egentlig er material Huuset staar C,

der at opfylde de udhullede grøfter, bortføre det overflødig og nedskyl
lede gruus, og giøre adkomsten til Fabriqusehuusene igien fremkom
melig, dertil blev ansadt 300 rd - Endelig besaae mand den med
bekostning nye anlagte vei, langs med elven, fra Daallen eller bakken ne
den under Skibrech som havde ladt lidt saa meget at man nu ved i Dag at kom-
me til Fridericsminde havde maate Ride op over bakkerne, Siden veien
som med Bekostning har været anlagt paa fortømringer og været opfyldt i
store høyder, nu havde mange Hylder og udfald- Denne at i stand brin-
ge igien blev ansadt for 45 rd. Reqvirenten bad tilførdt: at hand ved
denne forrætning har bedet Laugrettet, med sit Skiøn at gaae den billig=
ste og mildeste Vei og heller sette de fornøden bekostninger for Ringe
end for høyt and saa bad hand og anmærkt at hand allerede den
11 hujus var reist need for at tale med amtmanden H.Justits Raad
Lange og derved overtale ham til om muelig at Bivære Denne Foretning
med da Vel bemeldte ecke førend den 17 mai aftenen var kommet herigin
fra Røgen Ting og i Svar havde sagt at maatte reise til Lier Ting,
saa havde icke Turdet opsætte denne forretning. Hos Lensmand
Hejn havde hand ellers erfaret at amtet ved Fogden havde allerede under
11 Hujus tillagt Lensmanden ? alleene paa det første søgt at optage
en slags syns forrætning over skaden til amtet nærmere Efteret-
ning, Sorenskriveren tilførte: at den som i dag af Laugrettet er
Skiønnet unden ald Tvivl er meget under hvad skaden af Kiend Forstan-
dige Haandværkere havde, kundet Skiønnes at være - hand er saaledes
ganske overbevist om at Laugrette har nøie fulgt hands advarsel
foreinden forrætningen begynte. - at bestemme ald ting, nemlig
saa nøie - og Rigtig at de med eed maae kunde bekræfte Deres skiøn
at være upartisk og efter deres Bæste ydende 
Derefter blev Rætten ophævet.